Tyverier

Gaslight-tyve skræmt væk af vidner

MIDTBYEN: To mænd blev opdaget og skræmt væk af vidner, da de natten til i går forsøgte at begå indbrud på diskotek Gaslight i Jomfru Ane Gade. Indbrudsforsøget fandt sted ved 03.30-tiden, men de to gerningsmænd nåede aldrig ind på stedet, fordi de blev forstyrret af nogle deltagere i en personalefest et andet sted i ejendommen. Aalborg Politi har ikke noget nærmere signalement af de to gerningsmænd. tino