Gasmuseet inviterer på æbledage: De moster hele ferien

Der bliver sendt masser af æbler gennem Gasmuseets frugtkværn

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Helle Thy og sønnerne Jonas og Jeppe havde samlet nedfaldsæbler. Efter en tur gennem frugtkværnen, blev de til lækker æblesaft.

HOBRO:Efterårsferien er kun knapt begyndt, men allerede nu har der været godt gang i æblemosteriet på Gasmuseet i Hobro, der i anledningen af efterårsferien holder "æbledage".

Gæster kan medbringe deres egne æbler og få dem most til frisk æblesaft.

Tirsdag kiggede Helle Thy og sønnerne Jeppe og Jonas forbi museet med en kasse fuld af nedfaldsæbler.

Museumsinspektør Per Klüver hjalp med at få frugterne tryllet om til frisk æblesaft i mosteriets kværn.

Inden for på museet kunne gæsterne varme sig på suppe og lune boller, lave aftryk af æbler på viskestykker og gå på skattejagt i museets faste udstillinger.

Frank Nielsen fra museets skoletjeneste stod klar til at vise, hvordan man i gamle dage lavede gas af opvarmet kul.

Han fik kyndig assistance af otteårige Albert Hürlum Tottrup fra Aalborg, samt Malthe Lodberg, 9, og Silje Lodberg, 6, ligeledes fra Aalborg.

Mens børnenes bedsteforældre så til fra sidelinjen, lavede de tre assistenter deres helt egen gas fra opvarmet kul og identificerede salte over en gasflamme.

Gasmuseet har i mange år fejret efterårsferien med et æbletema.

I år er nogle af aktiviteterne dog lidt anderledes.

Museet har nemlig fået hjælp fra Michelle Christensen, der har læst oplevelsesdesign og lige nu er i praktik på museet.

- Jeg har forsøgt at skabe noget til alle aldre inden for de eksisterende rammer. Der skal gerne både være noget for både de kreative og aktive, siger Michelle Christensen.

- Det er jo fantastisk for et museum at få vendt tingene og få nogle friske øjne på, hvad vi kan gøre inden for de eksisterende rammer, siger direktør Hanne Thomsen.

Der er gang i mosteriet igen i dag og i morgen fra klokken 11 til 1, lover museet, ligesom der vil være præmier til gæsterne med det bedste æbleaftryk i vækstedet indenfor.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.