Gasolin på Vindblæs Friskole

Genhør med slagere som "Smukke Charlie", "Rabalderstræde" og "Masser af succes".

Teater og god musik erstatter de normale fag på Vindblæs Friskole i denne tid. Frem til vinterferien står der Gasolin og teateruge på skemaet, og det munder næste torsdag ud i et genhør med slagere som "Smukke Charlie", "Rabalderstræde" og "Masser af succes". Alle elever fra 0.-9. klasse er blandet på tværs af klasserne og inddeles i stedet for i grupper. En med ansvar for musikken, en for teknikken, og de øvrige elever indgår i seks teatergrupper. Stykket har generalprøve torsdag formiddag for områdets børnehaver, og torsdag aften er der premiere for forældre, søskende og andre interesserede.