Gastyve hurtigt fundet

Tyverier 19. marts 2003 07:00

STORVORDE: En 19-årig mand Storvorde-området blev anholdt af Aalborg Politi mandag aften kort efter et tyveri af tre 11 kg gasflasker fra et skur på Vandværksvej 8 i Storvorde. Et vidne havde noteret nummeret på den bil, som tyvene brugte. Bilen tilhørte den 19-årige, og kort efter tyveriet blev han anholdt på sin bopæl. Han tilbragte natten i politiets varetægt, og under afhøring tirsdag formiddag indrømmede han tyveriet af de tre gasflasker sammen med tre jævnaldrende fra området. To af dem blev allerede tirsdag sigtet af politiet for medvirken. De tre stjålne gasflasker blev også fundet og leveret tilbage til ejerne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...