Gav knytnæveslag

En 24-årig mand fra Fjerritslev er ved retten i Hjørring idømt 30 dages ubetinget fængsel for vold.

Manden befandt sig nytårsnat udenfor Fjerritslev Kro, da han gav en tilfældigt forbipasserende mand et knytnæveslag. Volden, som den unge mand erkendte og beklagede, blev i retten betegnet som aldeles umotiveret og uprovokeret. Tiltalte modtog dommen.