Gave til tvillingeforældre

Internetsiden www.tvillinger.com fejrede fem års fødselsdag i sidste uge. Det bliver fejret ved, at alle mødre, der føder tvillinger, trillinger eller flere i december måned, får en gratis bog. Antallet af tvillingefødsler er stigende herhjemme, og siden giver både gode råd og fungerer som forum, hvor tvillingeinteresserede kan debattere med hinanden. Bag siden står Abelohne Glahn, som er journalist og mor til enæggede tvillinger på 14 år.