Gavebanko gav 6.500 kr.

Gavebankospillet i Kaas Forsamlingshus fredag aften til fordel for Jetsmark Idrætsforenings ungdomsafdeling gav et overskud på cirka 6500 kr. Det oplyser arrangør Berthel Holland Sørensen, der er én af de tre finanskonge-aspiranter, der konkurrerer om at samle flest penge til til foreningen. Omkring 120 spillere deltog i gavebankoet, hvilket er tilfredsstillende, når man tager det gode sommervejr og mange personers engagement i Nørhalne Cup i betragtning, mener Berthel Holland Sørensen. Hans næste initiativ er salg af en Jetsmark Vin. - Det er en god, fransk rødvin, og jeg har foreløbig fået lavet 600 flasker, siger Berthel Holland Sørensen, der sælger vinen fra privatadressen, i Kaas Forsamlingshus og tager rundt med bestillingssedler til firmaer.