Forbrugerforhold

Gavekort kan blive en flad fornemmelse

Teaterbilletter, en skønhedsbehandling eller penge til en bog. Gavekort er populære til jul og fødselsdage. Men vi risikerer at blive snydt, for mange nordjyske forretninger har ikke styr på, hvor længe et gavekort er gyldigt.

Det viser en rundspørge, som NORDJYSKE har lavet. - Det er lidt af en jungle at finde ud af, siger jurist i Forbrugerrådet Tina Dhanda. Gælder i tre år En ny lov betyder, at gavekort og tilgodebeviser som tommelfingerregel er gyldige i tre år mod tidligere fem - alligevel er der ikke én af de 21 butikker og attraktioner, som NORDJYSKE har talt med, der sætter gyldigheden ved de tre år. Flere end hver tredje oplyser, at deres gavekort skal bruges inden for et eller to år, mens de øvrige giver fem år eller sågar ubegrænset tid. - Det er altså ikke i orden, at man lægger nogle penge i en butik, og at betalingen så efter et år eller to bliver erklæret værdiløs uden, at man har fået nogen vare, siger Tina Dhanda. Brug gavekort hurtigst muligt Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen opfordrer til, at man bruger sine gavekort så hurtigt som muligt og klager, hvis ikke forretningerne overholder fristen.