Velgørenhed

Gaver fra Gjøl

Anita Damsgaard hjælper med indsamling af brugt legetøj til trængende børn

Anita Damsgaard (bagerst) har fået hjælp af Sarah Sand Poulsen (tv.), Sandra Kjær og Melissa Kjær. Foto: Michael Christiansen

Anita Damsgaard (bagerst) har fået hjælp af Sarah Sand Poulsen (tv.), Sandra Kjær og Melissa Kjær. Foto: Michael Christiansen

GjØL: I starten af november startede Aysel Jørgensen, Henny Gümüs og Lis Holm indsamling af brugt legetøj til børn, der ellers ikke kunne få julegaver. Indsamlerne bor alle i Pandrup-området.

Nu får de endnu en hjælpende hånd. Det er Anita Damsgaard fra Gjøl:

- Jeg var så bekymret for, om der kom nok ind. Der er langt til Pandrup herudefra, og det er ærgerligt, hvis noget går til spilde, fordi folk ikke gider at køre efter det, mener Anita Damsgaard, der arbejder som pædagog i asylbørnehaven Svalen i Tranum.

Alle indsamlede gaver vil blive uddelt på Moseby Skole 13. december kl. 14-20,

Anita Damsgaards hjerte banker for børns trivsel. Hun har før samlet ind for Polske Børn Himmerland, så hun kender rutinen og har allerede indsamlet en del hos venner og veninder. Opbakningen har været stor.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.