Hobro

Gaveregn fra fond: Næsten 800.000 kroner uddelt

Sparekassen Hobro Fonden efterspørger flere ansøgere

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ravnkilde Borgerforening har tidligere modtaget en donation på 51.000 kr. fra Sparekassen Hobro Fonden i skikkelse af bestyrelsesmedlem Poul Erik Larsen. Foto: Erik Røgild

HOBRO:Den store lokale velgørende fond, Sparekassen Hobro Fonden har på årets tredje bevillingsmøde atter været i det gavmilde hjørne.

I denne omgang blev der til 21 forskellige formål uddelt næsten 800.000 kroner - helt nøjagtig kr. 787.684,00 kr.

I alt havde 29 ansøgere langt billet ind på en økonomisk håndsrækkende, og det er faktisk skuffende få, vurderer Sparekassen Hobro Fondens formand Poul Søndberg.

- Vi har tidligere haft mange flere ansøgninger og har været helt oppe på at skulle behandle 68 ansøgninger på et møde.

- Derfor undrer det os også lidt, at der ikke er flere foreninger i område, som mangler støtte til indkøb af "et eller andet" eller til et spændende projekt.

- Men heldigvis er det dog stadig et meget bredt foreningsliv, der befinder sig i ansøgerfeltet, føjer fondsformanden til.

Mindste bevilling i denne omgang var på 2.396,00 kr. og gik til Terndrup Gymnastikforening. Topscorer blev Tinghøj Idrtæscenter, som fik bevilget 150.000 kr. til renovering af centret.

Efter årets første tre uddelinger har Sparekassen Hobro Fonden uddelt næsten 2,1 millioner kroner i 2018 - og sammenlagt er det blevet til næsten 19 mio. kroner, siden fonden begyndte at udlodde donationer i januar 2015.

Følgende blev støttet i årets tredje uddeling:

Fjordens Tyrol og Partyband, 21.000 kr., Seniorklubben Fristedet, Snæbum/Hannerup, 2.850 kr., Hobro Ro- og kajakklub, 68.000 kr., Sportsrideklubben Mariagerfjord, 25.000 kr., Vive Idrætsforening, 30.000 kr., Hobro Medborgerhus, 32.500 kr., Purhus Jagtforening, 60.000 kr., Terndrup Gymnastikforening, 2396 kr., Norup Forsamlingshus, 30.000 kr., Tinghøj Idrætscenter, 150.000 kr., Mariagerfjord Svømmefællesskab, 55.000 kr., Hadsund Badmintonklub, 25.000 kr., Mariager Handelsstandsforening, 50.000 kr., Oue Idræt & Kultur, 6.000 kr., Valsgaard Borgerforening, 50.000 kr., Hobro IK fodbold, 47.000 kr., Vive Idrætsforening - Billard, 10.438 kr., Mariagerfjord Biavlerforening, 15.000 kr., Hobro Kampsport, 12.500 kr.,

Fritidsfestival i Hadsund, 65.000 kr. og Hersom Bjerregrav Borgerforening, 30.000 kr.

Næste bevillingsmøde afholdes tirsdag 14. august.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.