Mariagerfjord

Gazeller i flok rundt om fjorden

Erhvervsrådet i Mariagerfjord er begejstret

HM Group Danmark A/S i Hadsund driver en succesfuld webshop inden for blandt andet trævarer, og det har for andet år i træk ført til en kåring som gazellevirksomhed. På billedet set direktør Jens-Jakob Bonde Sørensen og fire af hans i alt fem medarbejdere. De håber også til næste år på at kunne gøre sig fortjent til gazelle-champagne fra Erhvervsrådet. Privatfoto: Torben Ladefoged.

MARIAGERFJORD: Ikke siden 2008 har så mange virksomheder i Mariagerfjord kunnet bryste sig af betegnelsen "gazellevirksomheder".

Og det vækker naturligvis begejstring hos direktør i Mariagerfjord Erhvervsråd, Torben Ladefoged.

- Vi skal helt tilbage til de goder tider før finanskrisen for at finde tilsvarende høje tal, når vi taler om gazellevirksomheder i Mariagerfjord Kommune.

- Og 12 pct. af alle nordjyske gazellevirksomheder ligger rent faktisk nu i Mariagerfjord Kommune, selv om vi befolkningsmæssigt kun tegner os for syv procent af nordjyderne, fremhæver han.

Gazellevirksomheder er - kort fortalt - virksomheder, der i fire år i træk har haft positiv vækst - og samlet set mindst har fordoblet deres omsætning fordelt over de fire år.

Gazellerne kåres på baggrund af en undersøgelse lavet af Børsen.

Årets "gazeller" i Mariagerfjord Kommune er - med vækstraten nævnt i parentes: Hobro ik A/S (356,8), Dansk Miljø Genbrug ApS (292,5), Karlsens A/S (274,2), My Home 3 A/S (271,3), Ingcon A/S (255,7), Actulux A/S (204,5), Rådgivende Ingeniørfirma Søren Sørensen (195,8), Webdanes Group A/S (186,3), Construx Danmark ApS (174,5), Akademiingeniør Svend Poulsen A/S (144,5), Form og Frys Technic A/S (143,9), Cow-Tech ApS (131,6), HM Group Danmark A/S (123,1), Lindus Maskinhandel ApS (120,1), Carbide A/S (120,0), 4labels A/S (114,3), Clausen Danmark ApS (111,0) og HMS Opbevaring ApS (104,4).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden