Ge­ne­røs ven

Ef­ter 25 år præ­ger de­bat­ter­ne sta­dig de­res sam­vær. - Det kan hand­le om vel­færd, sy­ge­hu­se, bør­ne­pas­ning, kri­sen hos So­cial­de­mo­kra­ter­ne og me­get an­det, og vi er ik­ke al­tid eni­ge. Det hæn­der og­så, at en dis­kus­sion bli­ver lagt ned og gen­op­ta­get næs­te gang, vi ses, for­tæl­ler Lone Hel­le­skov, der ser sin ven et par gan­ge om må­ne­den. - Ja­ne er me­get om­sorgs­fuld. Hun er ær­lig, når hun sy­nes, jeg har gjort no­get dumt, og stil­ler al­tid op, når hun for­nem­mer, jeg har brug for hen­de. Og­så selvom hun er me­get op­ta­get på grund af ar­bej­de. På det se­nes­te har Ja­ne Wiis væ­ret en uvur­der­lig støt­te for sin ven, hvis far er ramt af de­mens. - Ja­nes mor fik Alzheimer al­le­re­de da vi gik i gym­na­si­et, og hun har der­for væ­ret igen­nem alle fa­ser­ne og kan for­be­re­de mig på, hvad det næs­te bli­ver. Ud­over dis­kus­sio­ner­ne de­ler de to og­så en an­den pas­si­on: Ita­li­ensk mad og vin. - En­ten la­ver vi mad og in­vi­te­rer hin­an­den el­ler spi­ser ude. Ja­ne er en emi­nent kok, der læg­ger me­get vægt på de­tal­jer­ne – at det er de bed­ste rå­va­rer og smukt ser­ve­ret. El­ler de ta­ger fi­re dage til Rom sam­men med de­res fa­mi­li­er og jag­ter den bed­ste spag­het­ti alle vongole (spag­het­ti med mus­lin­ger) og det mest raf­fi­ne­re­de ud­valg af an­ti­pas­ti (for­ret­ter). Men de ses og­så spon­tant. - Ja­ne kan fin­de på at sen­de en sms med be­ske­den: sid­der på Ca­fé Baresso og drik­ker caffe latte, kom­mer du? Iføl­ge ven­nen har Ja­ne Wiis og­så an­dre kva­li­te­ter: - Hun er rets­kaf­fen og enormt ge­ne­røs. Både over­for sig selv og si­ne ven­ner. Som da hun for ny­lig fik skat­te­pen­ge til­ba­ge og in­vi­te­re­de på en af by­ens bed­ste ita­lien­ske re­stau­ran­ter, be­mær­ker barn­doms­ven­nen. - Og så er jeg fa­sci­ne­ret af, at hun ev­ner at le­ve si­ne drøm­me ud – næs­ten uan­set pri­sen. Ek­sem­pel­vis at kø­be en fed Al­fa Romeo el­ler en de­sig­ner-læ­ne­stol. Hen­des mot­to er helt klart: Jeg le­ver kun en gang, og jeg vil ha­ve det bed­ste ud af det.