GEBYRGRISK RUC tilbagebetaler 18 mio.

{ KØBENHAVN: RUC har tilbagebetalt næsten 18 millioner kroner til udenlandske studerende efter at have opkrævet uretmæssige gebyrer. Universitets egenkapital er nu nede på minus 7 millioner kroner. Det fremgår af RUC’s årsregnskab for 2005. Sagen om gebyrerne kom i fokus, da en gruppe kinesiske studerende i efteråret 2005 klagede til Videnskabsministeriet over undervisningen. Efterfølgende slog ministeriet fast, at universitetet ikke måtte opkræve uddannelsesgebyrer for ekstraundervisning i blandt andet engelsk. På daværende tidspunkt lød meldingen fra RUC, at 10 millioner kroner skulle betales tilbage til de studerende, men årsregnskabet afslører nu, at det tilbagebetalte beløb er næsten otte millioner højere. /ritzau/