Gedigen græsk uden dikkedarer

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dolmades - vinbladsomvundne dolmer. Her overvejende med kødfyld og ikke lavet med krydret ris.

Da jeg var ungt menneske hjemme i fødebyen, var det er spisested som hed 'Hos Bob'. Det lå på hjørnet af Danmarksgade og Søgade og er forlængst lukket. Ikke noget stort og fornemt sted, men de havde ry for at lave byens bedste stjerneskud. Og der var næsten altid fyldt med glade mennesker, liv og gang i den. Rask servering og noget mad, som var til at forstå på tallerkenen, og her blev du mæt for rimelige penge. Stemningen kunne på mange måder minde om det græske 'Hos Costa', der også er sådan et hyggeligt helt-nede-på jorden sted, hvor ejeren selv ikke er bange for gribe guitaren og kaste sig ud i et repertoire, der både omfatter 'Aldrig om søndagen', sunget på græsk, forstås, samt udvalgte John Mogensen og Kim Larsen numre. God ide at bestille bord Sådan en fredag aften kan der godt være stuvende fuldt og masser af reserverede borde, og det kan godt blive et problem at finde plads i det typiske hvid- og blåmalede lokale med masser af indrammede turistplakater á la Greece på væggene. - Åh det kan godt blive lidt svært, lyder det fra værten selv, da vi impulsivt dukker op uden forudgående telefonreservation. Hvorefter han rydder et lille tomandsbord, der godt nok bærer et reservationsskilt, men så 'må vi se, hvordan vi klarer den, når de dukker op kl. 20. Og måske er I også færdig før'. Det blev vi nu ikke, men gæsterne, som havde reserveret, kom til gengæld heller ikke. Overskueligt menukort Menukortet er overskueligt og ligger allerede klar som dækserviet på bordet. Velkomstdrink, forretter, to slags fisk, blæksprutte og forel og så hovedretterne, lammekoteletter, moussaka, lam med videre, dessert og husets vin. Alt til ganske rimelige priser - startende med forretter fra 39 til 59 kr., 149 kr. for en hovedret og dessert til 35 - 45 kr. Ganske som vi er vant til hjemme i Grækenland, får vi os en tør ouzo (30 kr.), anisbrændevin, til at starte på, mens vi hurtigt finder og udvælger et passende antal 'blå' retter på den græske dækkeserviet. Græsk bondesalat og tzatziki til medspiseren, mens jeg går efter dolmades (kød og ris omviklet med vinblade), og selv om både kleftiko og lammekotelet lokker, er der nu ikke meget tvivl i hverken sind eller mave. For vi kan lugte lammekøllen fra det halvåbne køkken, så det må det være. Vi går i harpiks Og da vi kommer til vinen, går vi selvfølgelig harpiksvejen og vælger retsina. Men husker dog at spørge, hvilket mærke, inden flasken kommer på bordet, men da vi hører navnet Kourtaki, er vi ikke i tvivl. Tsantali drikker vi nødigt. Den er for harpikssvag og svarer til på pilsnerplan at drikke billig dåseøl á la Paderborner. Retsinaen ankommer dugperlende som en udenrigsministers pande før et ferieforsømt topmøde og har lige det der kølige bid af fyrnål, som du egentlig først lærer at værdsætte efter at have smagt ad skellige flasker. Gerne og helst drukket på græsk grund. Og så har retsina ifølge sædvanligvis troværdig græsk kilde den fordel, at den aldrig - gentager aldrig - giver tømmermænd. Græsk velsmag Ikke længe efter påfyldning af glassene svinger tjeneren forbi med vore forretter. Mine tre grønne vinbladsdolmer har et godt kødfyld og ikke det krydrede risindhold, som de normalt bliver serveret til hjemme i det græske. Og den typiske sur-søde hvide citronsovs, som du også kan være heldig at få, mangler. Men vinbladenes let bitre smag er god nok, ligesom den fede og godt hvidløgspækkede tzatziki sammen med rigeligt med ristet pitabrød. En græsk klassiker - her lavet lidt i stil med hvidkålsdolmer. Choriátiki - græsk salat med tomat, agurk, oliven og feta er en uopslidelig klassiker og som det ofte er tilfældet med græsk mad er velsmag direkte proportional med råvarerernes kvalitet. Det er ikke nogen nem opgave at skaffe ægte, intenst smagende solmodne tomater herhjemme, men både de sorte oliven og den fuldfede feta er til et klart bestået. Og tzatzikien er lige så god som min, men er egentligt bestilt af min blonde medspiser for at have lidt ekstra til lammekøllen. Den ankommer varm og hvidløgsduftende, gode håndskårne skiver med tilbehør af citron- og olivenoliedryppede kartofler, selvfølgelig tzatziki, og en lille fintsnittet salat, hvidkål og gulerod. Det er god nærende mad, rigtig solid bondekost, uden dikkedarer og hårfine saucestriber på tallerkenkanten. Mørt og saftigt kød, kartofler der smager og hvidløget både letter og frisker, sammen med den iskolde harpiksvin. Det er sådan noget, der mætter, og imens har værten igen har grebet guitaren for at underholde nogle socialdemokratiske kongresgæster. Figner til dessert Vi nyder vinen og den uformelle stemning, og beslutter for os for at runde af med dessert og kaffe. Brændte figner og sorbét is. Min græske kaffe er uden sukker. Det er ikke for begyndere, for græsk kaffe skal nippes for ikke at få noget af det tykke brune bundfald med. Prøv den med sukker, hvis det er din første gang. Min græske er god, stærk og giver der koffeinsus, som jeg trænger til. Mine figner er som sådan nogle skal være, den søde mørke saft fra frugten har vist fået et lille tilskud græsk cognac, Metaxa, og her er gode klatter flødeskum til. Mums! Medspisernes ordinære danske kaffe er ikke nær så god, og den smager bestemt ikke af stempelkande. Sorbet-is - to kugler solbær-is er til gengæld syrligsøde og hertil er der blandt andet fintsnittede, syrlige æbleskiver med chokoladestriber trukket i fint mønster henover. Vi ender med en samlet regning på 913 kr. og kan anbefale Hos Costa som et sted, hvor du får god mad til en rimelig pris. Læg hertil uformel stemning, venlig servering og et hurtigt og velfungerende køkken. Gedigen græskinspireret og ganske ærlig mad. Hos Costa Ved Stranden 9, Aalborg. tlf. 98-101889. Åbningstid: 16-24 dagligt