Litteratur

Gedigen og sikker

En udviklingshistorie om keramikeren Sara, der arver hus på Anholt. Bogens forside.

En udviklingshistorie om keramikeren Sara, der arver hus på Anholt. Bogens forside.

ROMAN Nina Bolt: "Dværgkrukken" "Dværgkrukken" fortæller om keramikeren Sara, der har arvet sin onkel Tues hus på Anholt i begyndelsen af tresserne. Hun rejser til øen for at besigtige arven og derefter returnere omgående, men hun bliver imod alle odds hængende. Man kan tolke denne tilbageskuende jegroman jungiansk dybdepsykologisk, for den har alle dæmonerne fikseret. Men lad nu alligevel Saras læsning af Camus" roman "Den Fremmede" danne udgangspunkt. Hun hæfter sig ved formuleringen om at komme ind i en anden tilværelse. Er øen og dens befolkning en mulighed? Hun opdager snart, at hun på øen er en fremmed, som bliver set an, og intet er lettere end at udvide øen til at være verden, og ifølge Ambrosius Stub hænger det da sådan sammen: Verden er et Flyve-Sand, Sandet blinder os vort Øye, Sandet volder Foden Møye, Til vi naaer det faste Land. Og når Sara så det faste land? Og finder hun ind til hemmeligheden i Tues liv på øen? Er hun blot en marionet i hans dispositioner? Og hvad ligger der bag den udfordrende lærerinde Issas interesse for Sara? Og får hun definitivt afklaret det forhold, hun er flygtet fra? Hun er en af litteraturens "fremmede". De kendestegnes som regel netop ved, at de føler sig fremmede over for virkeligheden, over for verden, som omgiver dem. Det gælder også den intellektuelle Roquentin fra Sartres "Kvalme". Sara er ikke en intellektuel, og hun er langt fra nogen outsider, snarere en slags Enhver. Anholt er for hende ikke bare et geografisk, men også i høj grad et åndeligt landskab med mennesker, der har deres hemmeligheder, og som alligevel oftest uudtalt ved det meste om hinanden. Hun føler sig i øens univers ensom, men hun ser trods alt sin ensomhed i en menneskelig sammenhæng og etablerer sig ved sit ønske om at være blandt dem. Sara oplever ganske vist sameksistensen på øen som absurd, men hun søger at indordne sig; dog må hun erkende, at over for det absurde har hun ikke råd til passivt bare at eksistere, og hun går derfor aktivt ind i livet på øen. Det betyder, at hun udvikler sig, dels i mødet med Issa, dels under påvirkning af de begivenheder, romanen fortæller om og endelig under indflydelse af den stigende indsigt i Tues liv og verden. Hun træffer keramikeren Finn og indser, at alle de myter og beskyttende forklaringer, han lever på, skjuler livets egentlige mening. Det er her, og det er nu. Sara når det faste land, og hun finder ind til hemmeligheden i Tues liv og får afklaret sine relationer til Issa; hun får brændt sine skibe og er rede til et liv på øen på øens præmisser. Der er hos mange af vor tids forfattere en originalitetsmani og et nervøst renderi efter eksperimenter. Derfor er det dobbelt befriende at læse en roman, der bygger på så gedigen fortællekunst, så ufejlbarlig kompositionsteknik og så sikker personskildring som "Dværgkrukken". Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Nina Bolt: "Dværgkrukken" 234 sider, 289 kr., Tiderne skifter. Udkommer i dag.