Gemte amfetamin i kælderrum
35-årig narkohandler dømt
AALBORG: En 35-årig mand fra Nørresundby er i byretten i Aalborg torsdag idømt otte måneders fængsel for besiddelse af amfetamin, som skulle sælges videre. Manden ankede dog dommen på stedet.
Politiet ransagede mandens hjem tre gange i løbet af et halvt år og fandt narko hver gang.
I slutningen af juni fandt politiet godt 35 gram amfetamin på den 35-åriges bopæl i Nørresundby.
Det fik dog ikke manden til at lægge narkoen fra sig, da politiet i september i et kælderrum fandt 70,50 gram amfetamin tilhørende den 35-årige samt 7,46 gram hash, der dog var til eget forbrug.
Endelig blev der også 30. januar i år fundet 1,77 gram hash i mandens hjem, oplyser anklager Morten Sønderby.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.