Gemte pistol i postkasse
30-årig mand fængslet for besiddelse af hash og våben

Foto: Torben Hansen Aalborg Genrefotos POLITI Pressefotograf Torben Hansen Foto: Torben Hansen
AALBORG:En 30-årig mand fra Aalborg er sigtet for at gemme en pistol i en aflåst postkasse i en ejendom i Aalborg samt for besiddelse af hash, der skulle sælges videre.
Manden blev fredag eftermiddag varetægtsfængslet i tre uger i et grundlovsforhør, hvor politiet havde begæret lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning, oplyser anklager Mie Obel.
Den 30-årige kunne inden dørlukningen erkende det væsentligste i sigtelsen, siger Mie Obel.
Overdragelse af 30 gram hash
Udover overtrædelse af våbenloven under særlige skærpende omstændigheder, så er den 30-årige sigtet for besiddelse af knap 11 gram hash samt kort forinden sin anholdelse at have overdraget 30 gram hash.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.