Attrup

Genbrug og økologi samlet i attrup

Råd og Dåd Butikken smba, der arbejder for udvikling af arbejds- og aktivitetsmuligheder for personer, som af en eller anden grund er udelukket fra det almindelige arbejdsmarked, har nu samlet sine aktiviteter (genbrugsmarked, økologisk gårdbutik og økologisk gartneri) på landejendommen Blushøj 4 i Attrup. Råd og Dåd beskæftiger i øjeblikket 16 medarbejdere, deraf 12 på særlige vilkår. Medarbejderne er delt i et butikshold og et grønt hold. Det grønne hold leverer hver uge grøntsagskasser til i øjeblikket 50 kunder i en radius på 30 km. Bestyrelsen består af Steffen Moes (konstitueret formand), Ernst Randbøll, Flemming Dahl Jensen og fire medarbejdere: Leif Pedersen, Lise Pedersen, Freddy Nielsen og Kim Bruun. Erik Graversen og Tina Riisager er suppleanter. www.raaddaad.dk