Genbrugs- dramatik for skolebørn

To kunstnere, en musiker og en skuespiller, har taget initiativ til at lave et anderledes musikdramatisk projekt, som de har tilbyder skoler i Nordjylland.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Viggo Steincke leverer musikken.

- Vi er begge med i et modelforsøg om børnekultur, som et sat i værk af Børnekulturens netværk, kunststyrelsen og Vibeke Gamst som politisk kontaktperson i Nordjylland, siger skuespilleren Line Franke Hedegaard, der arbejder sammen med komponist og musiker Viggo Steincke om projektet. - Vi har arbejdet et år på fritidsklubberne i landsdelen med at udvikle tankerne, og vi har fået mange gode erfaringer, som vi nu er parat til at gå videre med, siger hun. - Vi har valgt det helt store emne - klimaet. Med dette projekt vil vi give børn mulighed for at undersøge og arbejde med klimaforandringerne og finde mulige løsninger - alt sammen indeholdt i et univers, som børnene kan identificere sig med, uden at det bliver for dommedagsagtigt, siger hun. De to skal have en forhåndstilmelding fra skolerne i denne uge. Ansøgningsfristen for Kunstrådets Huskunstnerordning er nemlig 2. februar. - Humoren spiller en stor rolle i vores måde at arbejde med det på. Vi vil typisk arbejde med en eller to klasser i fem dage, på 3. til 5. klassetrin. Det handler meget om humor - og genbrug. F.eks. laver børnene deres egen personlighed til den figur, de skal være i stykket - bl.a. gennem at fremstille en maske til figuren af lutter genbrugsmaterialer. Vi kommer med musik og sange og indstuderer en hel forestilling sammen med børnene i løvbet af de fem dage, siger hun.