Genbrugsplads skal befæstes

Brugerne af genbrugspladsen kan efter flere års utilfredshed med forholdene langt om længe se frem til at komme tørskoede frem og tilbage på pladsen, vel at mærke hvis Teknik- og Miljøudvalget følger forvaltningens indstilling om at anlægge en ny betonplads til haveaffald og asfaltere kørevejen på genbrugspladsen. Det anslås, at arbejdet kan laves for cirka 175.000 kr., og det beløb kan afholdes over driften i 2003. Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til sagen på sit møde torsdag.