Genbrugstøj får ikke lov at samle støv på hylderne

EMNER 18. oktober 2002 08:00
VEJGAARD: Fra at være en lille genbrugsbutik, er Sudan Genbrug i Vejgaard blevet ganske stor, efter at forretningen nu er flyttet ind i Vejgaard Sko's tidligere lokaler længere nede af Hadsundvej. Selv om det er god plads, har det ikke været noget problem at fylde lokalerne op med varer, fortæller Bodil Larsen, en af de frivillige. Forretningen får både tøj, møbler og alverdens andre ting og sager ind, og der er god afsætning i tingene. - Det er lige før, vi ikke længere kan nøjes med at stå to frivillige i forretningen. Vi har jo også fået lange afstande at rende, siger Bodil Larsen. Heldigvis for de frivillige har flere meldt sig til at hjælpe i forretningen. - Men vi kunne stadig godt bruge lidt flere mænd til at slæbe på møblerne, tilføjer hun.is
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...