Iran

General: Ingen iransk bombe i år

WASHINGTON:Det iranske atomprogram har ikke tilstrækkeligt med fart på til, at det kan lykkes den islamiske republik at fremstille en atombombe i indeværende år. Den amerikanske general David Petraeus, der leder USA's styrker i Mellemøsten og Centralasien, siger, at de iranske bestræbelser på at udvikle et atomvåben er blevet en "smule" forsinket. Derfor er der ikke umiddelbart udsigt til, at Iran bliver en atommagt, lød det beroligende fra Petraeus under en høring i et senatsudvalg. Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, sagde i sidste måned, at produktionen af beriget uran bliver "tredoblet i løbet af kort tid"./ritzau/Reuters