General Mattis fastholder krav til Nato uden Trumps trusler

Nato-lande er enige om, at trussel fra Rusland er alvorlig. Den skal tackles, siger Claus Hjort Frederiksen.

Stemningen var lidt mere afslappet, da Nato-landene onsdag var samlet i Bruxelles, efter at præsident Donald Trump i sommer skabte stor uro med sine krav om øgede forsvarsbudgetter. Foto: Pool/Reuters

Stemningen var lidt mere afslappet, da Nato-landene onsdag var samlet i Bruxelles, efter at præsident Donald Trump i sommer skabte stor uro med sine krav om øgede forsvarsbudgetter. Foto: Pool/Reuters

Trusler fra Donald Trump lammede Nato-landenes stats- og regeringschefer under et topmøde i sommer, da USA's præsident skærpede retorikken i krav om, at alle bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Det krav står USA ved. Men onsdag aften kunne landenes forsvarsministre spise middag uden at få maden galt i halsen.

- Det fastholdes, at målet er, at landene skal bidrage med to procent (af bnp). Men det er en mere nuanceret diskussion.

- Personer er forskellige. Jim Mattis (USA's forsvarsminister) har en anden stil end præsident Trump, så det foregår jo på en anden måde, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Forsvarsministrene er samlet i Bruxelles for at diskutere det videre samarbejde efter topmødet i juli. Her sendte Trump chokbølger gennem det nyopførte hovedkvarter.

Han truede ifølge diplomater med at trække USA fra alliancen, hvis ikke de øvrige medlemmer hævede deres forsvarsbudgetter umiddelbart efter nytår.

Hensigten, om at alle skal arbejde sig hen imod at bruge to procent af bnp på forsvar i løbet af 10 år, blev formuleret i en erklæring på et topmøde i Wales i 2014.

- Alle lande bekræftede målsætningen fra Wales. Alle erkendte, at specielt Rusland udgør en stigende trussel mod stabiliteten i vores område, og man er nødt til at tackle det. Så der var sådan set en meget konstruktiv diskussion, siger Claus Hjort Frederiksen om onsdagens middagsmøde.

Natos 29 lande fik ifølge Hjort bekræftet, at det kommer til at fremgå af de nationale planer, hvor meget landene bidrager med af udstyr. Desuden bliver de målt på, hvilke opgaver de er engageret i.

Det har den danske regering - sammen med andre lande med små forsvarsbudgetter og aktive styrker - længe argumenteret for.

- Så set fra et dansk synspunkt kan man være ret godt tilfreds med diskussionen, siger Claus Hjort Frederiksen.

Ifølge den danske minister fremlagde "en række lande" samme ønske om, at man ikke bare ser på, hvor mange penge, man bruger. Man skal også, krævede de, se på, hvad man har af udstyr, og hvad landet deltager i.

Der var under middagen også en diskussion af, at noget er farligere end andet, og det "skal man tage med i betragtning", uddyber forsvarsministeren.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.