Frederikshavn

Generalforsamling i seniorklub

FREDERIKSHAVN:64 deltog, da Landbo Nords Seniorklub holdt generalforsamling på Knivholt. De hørte et spændende foredrag med Anne Marie Glistrup, der fortalte om land og by i et moderne samfund. Poul Nielsen, Laurits Andersen og Herdis Mortensen blev genvalgt til bestyrelsen. Der har været mange deltagere til årets arrangementer, der spændte over både erhvervsbesøg og teatertur. Arrangementerne er foregået i et godt samarbejde med naboforeningerne. Det nye program er i disse dage på vej ud til medlemmerne. Det rummer blandt andet et foredrag med skoleinspektør B.H. Madsen, der vil vise lysbilleder og fortælle om folkevandringer og helbredelse ved hellige kilder. I maj er der en tur til Stutteri Røntved, og sommerudflugten går til Salling, hvor der bliver besøg på Jeppe Aakjærs Jenle. Herudover er der dyrskue, høstfest og grillaften, og sommerprogrammet slutter med en todages tur til det historiske Sønderjylland.

Forsiden