Generalforsamling med gul mad

Hjallerup 15. februar 2005 05:00

} BORGERFORENING: Onsdag aften har St. Brøndum Borgerforening sin årlige generalforsamling i forsamlingshuset, hvor der som sædvanlig indledes med gule ærter, hvorefter man går over til beretning og regnskab samt valg. På valg i år er Inge Schjødt Jensen, Hanne Andersen, Henrik Laursen og Malene Løvkvist, og sidstnævnte ønsker ikke genvalg. } FÆRDSELSUHELD: Lørdag kl. ca. 14 skete der et færdselsuheld på Skibstedvej i Lyngby, da en 52-årig kvinde fra området på grund af det glatte føre mistede kontrollen over bilen. Hun kørte ad Skibstedvej, da bilen pludselig snurrede rundt og af vejen ind igennem et hegn ved en villa. Bilen blev kraftigt beskadiget, men kvinden kom ikke noget til, oplyser politiet. } NEDERLAG: Det blev til et nederlag på 20-13 efter 8-8 ved pausen, da TIF/Dannebrogs håndbolddamer i serie 2 mødte Hjallerup. Holdet havde kun otte spillere, da Camilla Fisker ikke nåede hjem fra ferie grundet snevejret, men alligevel spillede holdet en fornuftig første halvleg. Hjallerup trak dog hurtigt fra i starten af anden halvleg, samtidig med at TIF/Dannebrog havde svært ved at score. Derfor blev det til et klart nederlag, og dermed får holdet også svært ved at klare sig fri af nedrykning. Topscorer blev Anette Eriksen med syv mål. } Cimbrervej 16, Rebild. Sælger: Tommi Larsen m.fl. Køber: Katrine Folkmann og Brian Jul Andersen. Ejd.værdi: 830000. } Smallegade 12, Skørping. Sælger: Kela Danmark A/S. Køber: Bente Ræbild. Ejd.værdi: 710000.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...