Generalforsamlinger nej tak

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

198 sogne stemte trods faldende deltagelse i menighedsrådsvalgene i 2004, og det gav et stemmetal på 60.000 på landsplan. Konsekvensen bør være at erstatte valgene med generalforsamlinger, mener Kaj Bollmann fra Kirkefondet. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

menighedsråd: Kaj Bollmann fra Kirkefondet foreslår at afskaffe valgene ¿ det siger Aalborgs biskop klart nej til AALBORG: Et forslag om at afskaffe de nuværende menighedsrådsvalg og i stedet holde årlige generalforsamlinger, som vælger en menighedsbestyrelse, møder kraftig modstand fra flere biskopper. En af dem er biskoppen over Aalborg Stift, Søren Lodberg Hvas. Han frygter, at det vil devaluere folkekirkens værdi og betydning i samfundet. ¿ Folkekirken er et langt videre begreb end en forening. Hvis man vil til at vælge menighedsråd ved en generalforsamling, som man gør i alle mulige foreninger, mister folkekirken sin karakter som officiel institution i det danske samfund, siger han. Den bekymring deler generalsekretær for Kirkefondet, Kaj Bollmann, ikke. Han mener, at idéen er en logisk konsekvens af, at det siden menighedsrådsvalget i 1984 er blevet stadig sværere at få folk til at melde sig som kandidater. Mens der i 1984 var afstemningsvalg i mere end hvert femte sogn, kunne i 2004 kun ni procent af de 2217 sogne mønstre så mange kandidater, at der blev brug for en afstemning. 198 valg i 2004 I 2004 blev der holdt afstemningsvalg i 198 sogne. Hvis den udvikling fortsætter, er der for Kaj Bollmann ingen tvivl om, at reglerne bør ændres. ¿ Den model, man bruger i dag, svarer til et kommunalvalg. Idealet er, at der skal være afstemningsvalg alle steder, men det er ikke længere realistisk. Det realistiske er derimod den model, vi kender fra foreningslivet, skolebestyrelser og alle mulige andre steder i civilsamfundet. Ved at vælge menighedsrådet på en generalforsamling tilpasser man blot idealerne til virkeligheden, siger Bollmann. Lodberg Hvas mener, at forslaget er udtryk for "panik og afmagt". ¿ I stedet for at lukke afmagten ind skal folkekirken gå i offensiven. Vi skal satse på langt mere omfattende og professionel information og pege på, hvor stor en indflydelse menighedsrådene rent faktisk har, ikke mindst i kraft af de seneste lovændringer. Jeg er sikker på, at det vil få betydning, men det er først lige ved at komme i gang, siger han. Kaj Bollmann er enig i, at folkekirken skal blive bedre til at reklamere for sig selv, og det mener han netop, at en årlig generalforsamling kan bruges til. ¿ Jeg tror, at det vil gavne interessen, hvis man gør det til en lokal, folkelig begivenhed omkring den lokale kirke, hvor man kan diskutere, hvad man har lavet i det forløbne år og beslutte, hvad man skal satse på i det kommende år, siger han. Lodberg Hvas lægger vægt på, at de gældende valgregler giver mulighed for, at fem personer kan opstille en alternativ valgliste, hvis de f.eks. er utilfredse med menighedsrådets dispositioner. Mens antallet af kandidater til menighedsrådene er faldet, er stemmeprocenten steget en smule fra 16,8 procent i 1984 til 17,5 procent i 2004. Selv om der kun var afstemningsvalg i 198 sogne i 2004, deltog alligevel cirka 60.000 personer i valgene. Det tal er i sig selv et argument for at beholde den nuværende model, mener biskoppen. ¿ Færre vil givetvis møde op til generalforsamlinger, som nemt bliver små lukkede forsamlinger. Jeg kan ikke se det demokratiske fremskridt i at afskaffe 198 afstemningsvalg, siger Lodberg Hvas. /ritzau/