Generation X-traforkælet

To tredjedele af de unge nordjyder, som arbejder i fritiden, får lommepenge oveni. Forældrene vil sikre sig, at fritidsjobbet levner tid til uddannelse.

NORDJYLLAND:To trejdedele af de fritidsarbejdende unge nøjes ikke med jobindtægten, men får lommepenge oveni. Det viser NORDJYSKEs store årgang 85-undersøgelse De købestærke unge nordjyders gennemsnitlige forbrug ligger på ca. 1500 kroner om måneden. De unge nordjyders forældre ønsker, at deres børns tid bruges mere på uddannelse end arbejde. Line Vestergaard, 19-årig HH-studerende, forklarer hvorfor forældrene giver lommepenge. - Min mor ser det at give lommepenge som en måde at begrænse fritidsjobbet på, sådan at det ikke går ud over lektierne og skolen, siger Line. Lines jævnaldrende veninde Majken Juhl er en af dem, der både arbejder og får lommepenge. Hun forstår godt, hvorfor hendes forældre hjælper hende økonomisk. Majken går i 2.G. og arbejder på Rold Kro, hvor hun tjener 2-3000 kroner om måneden. Ved siden af jobbet får Majken 200 kroner i lommepenge om måneden, og oven i lommepengene fri kost og logi samt benzin til bilen. Majken hjælper til derhjemme med rengøring og aftensmaden. Ingen pligter - Jeg har ikke faste pligter, men jeg laver da noget hver dag derhjemme. Så længe jeg studerer og er på den mindste SU, synes jeg, det er godt at mine forældre hjælper mig. Måske føler de sig forpligtede, fordi jeg er deres barn, siger Majken. Majken føler ikke, at hun er forkælet, og hun oplever ikke misundelse fra veninder, som ikke får lommepenge oveni jobindtægten. - Line synes da, det er o.k, at jeg får lommepenge. I det hele taget synes mine veninder, det er helt fint, at mine forældre hjælper mig, siger Majken og griner. Men nogle unge oplever, at lommepengekassen smækkes i, når de begynder at få SU. - Jeg tror, det er typisk med en glidende overgang. Det er jo ikke sådan, at pludselig vågner man op en dag, og så får man ikke lommepenge, siger Line. Line fritidsjobber 14,5 time om ugen som køkkenassistent og rengøringshjælp. Hun tjener 4000-4500 kroner om måneden og bor hjemme. Hendes penge går blandt andet til tøj, byture og telefonregningen, der kan lyde på 700 kroner. Hun får ikke lommepenge. - Min mor ville kræve noget af mig, hvis jeg skulle have lommepenge. Men jeg får da, hvis jeg mangler noget vigtigt, siger Line. Støtte Majkens mor, Mette Juhl, vil gerne støtte sin datter med lommepenge: - Der skal være tid til skole og lektier. Det skal jo ikke være sådan at alt tiden går med fritidsarbejde, siger hun. Selv om de unge har andre vilkår, end da hun selv var ung, mener hun ikke, at man blot kan kalde dem forkælede: - De unge har et stort forbrug, i forhold til da jeg var i den alder og boede hjemme. Men i dag forventets der også mere af de unge uddannelsesmæssigt, siger hun. Det faktum, at to trejdedele af de unge nordjyder med fritidsarbejde også får lommepenge, kommer ikke som en overraskelse for Mette Juhl: - Majken får da, når hun mangler noget…et stykke tøj eller sådan noget. Så får hun til benzin og bussen til skole. Men ellers får hun ikke en helt masse, og hun skal også lave noget herhjemme", siger hun. Generationsforskel Filosoffen Arno Victor mener, at forældrene prioriterer helt anderledes end deres børn: - Det gør den ældre generation, fordi de er rundet af en anden tid -arbejdersamfundet, hvor statussymboler og faste værdier, som bil, båd og paracelhus er vigtige, forklarer Arne Victor. Han synes ikke, de unge er overfladiske, men at de blot realiserer sig selv igennem deres forbrug og arbejde. Det er helt andre værdier, de unge søger. De lever i informations- og kommunikationssamfundet, hvor de forbruger på en anden måde end deres forældre. Arno Victor ser de unges forbrugsmønster som positivt. - De købestærke unge bruger deres penge på sociale oplevelser, som ikke er fordummende. De køber oplevelser som for eksempel en Roskilde Festival og taler i mobiltelefon. De bruger penge på socialkontakt og på ikke at isolere sig. Jeg ser det som et sundhedstræk, at de unge skaber sociale sammenhænge.