Fødevarer

Generationer julede

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Både store og små hyggede sig med at lave juledekorationer

THORSHØJ:Store og små havde fundet vej til Thorshøj klubhus, hvor der for alvor blev taget hul på julestemningen. De lange borde var dækkede og næsten hver en stol fundet frem, så alle kunne få en plads til den fælles morgenkaffe med rundstykker og kage i Thorshøj Klubhus, hvor der var dømt julehygge. En helt masse forskellige aktiviteter var lagt til rette, og deltagerne gik til opgaverne med stor iver. I klubhuset kunne der laves dekorationer og hos KFUM-spejderne var der værksteder med trænisser samt fremstilling af stearinlys og flødeboller. Aktiviteter hvor det var dejligt, når de voksne gav en hjælpende hånd med. Det kan nemlig godt være rigtig svært at få pisket æggehviderne stive nok til flødeboller, eller at få et stearinlys til at fylde noget, uden at det skal vare alt for længe, men heldigvis forløb alt i god ro og juleorden. En kæmpe portion risengrød ventede alle deltagerne til middag, hvorefter en flok gække nisser stod klar til at vise Thorshøj Børnehus’ bidrag til julehyggen. Til slut kørte alle i samlet flok til Ormholt Skov, hvor de gik på jagt efter julemanden, som sikkert også fik tid til en lille mellemlanding i Thorshøj og omegn. Thorshøj Børnehus, Try Thorshøj Boldklub, Kulturværkstedet, Aktivitetsgruppen og KFUM Spejderne stod bag det vellykkede arrangement. Et af flere endda i samme uge, hvor også byens strikkedamer, der mødes hver anden torsdag for at strikke tæpper til Mother Theresa, har holdt julefrokost med mad fra Thorshøj Kro. Det samme har byens lokalhistoriske forening, som havde henlagt sin årlige julefest til Hjortholms julestue. Sidste men ikke mindst har Thorshøj Børnehus holdt sin årlige julefrokost bl.a. med deltagelse af personale og bestyrelse.ÅB