Generationskløft i spørgsmålet om stadion

HJØRRING:Meningerne om Hjørring Stadions fremtid var delte blandt de 346 tilskuere, som søndag aften havde fundet vej til Hjørring Stadion for at se HI og Holstebro spille. De ældre tilhængere, hvoraf flere kunne huske dengang Hjørring Stadion blev bygget i 1949, var mest imod at flytte HI's og Fortunas hjemmebane til det kommende Park Vendia. Blandt de yngre tilskuere var holdningen mere afslappet, her var indstillingen den, at bare forholdene på stadion bliver bedre, så var det såmænd ligegyldigt hvor i byen der spilles fodbold. NORDJYSKE spurgte seks tilfældige tilskuere på Femhøje, hvad de mente om planerne at flytte stadion.