Generationsskifte i gang: Halvpart solgt til nevø

Kirsten Olsen
Svend Hvorslev er klar til en ny sæson i Fishermans Rest. Fra i år træder nye kræfter ind i forretningen. Arkivfoto
3. april 2017 08:55

- Min nevø Torben Hvorslev har købt en halvdel af Fishermans Rest og skal på sigt overtage det hele, lyder den overraskende melding fra værten Svend Hvorslev på Fishermanns Rest i Nr. Lyngby.

- Men bare rolig, tilføjer han - jeg bliver ved og er til stede på Fishermans Rest nogle år endnu. Torben vil starte til påske - og vil arbejde med i driften i sæsonen 2017.

Der bliver lejlighed til at møde den nye medvært i ved en reception på Fishermans Rest, Lyngby Møllevej 5 fredag den 7. april kl. 17 - 18.30.

Torben Hvorslev driver et konsulentfirma indenfor vindmølleindustrien som er hans hovedbeskæftigelse.

- Han har formatet og personligheden samt de økonomiske ressourcer til drive og videreudvikle - måske endda forbedre konceptet og fænomenet "Fishermans Rest" og gøre stedet endnu mere spændende, fastslår Svend Hvorslev i en pressemeddelelse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...