Generationsskifte i ny Skagen-trawler

Dansk fiskeri har mange problemer. Et af de største er, at der mangler en generation til at føre erhvervet videre. Fiskeskipper Svend Bach tog den næste generation med, da Skagen i april fik en ny stor trawler, Grenen. Medejere er Henrik Terpet og Thomas Samuelsen. Grenen er med sine 47 meter Skagens største trawler. Grenen er købt brugt i Skotland, og investeringen er 30 - 40 millioner kroner.