Generøs bager fik lidt tilbage

} ÆRESBORGER:Hvert år kåres Årets Æresborger ved Storvorde Kræmmermarked, og i år gik prisen til forhenværende bagermster Willy Hansen. Det er Willys seneste prisværdige arbejde for lokalsamfundet i form af en check på en million kroner til et nyt kirkeorgel i Storvorde Kirke, der er årsag til udnævnelsen. Derudover bemærker komiteen også Willy Hansens donation af en bus til Storvorde Aktivitetscenter samt professoratet på to millioner kroner til kræftafdelingen på Aalborg Sygehus. } 5-5: Hele fem scoringer var ikke nok til sejr, da SSB-Storvorde i weekenden mødte Aalborg KFUM i fodboldens serie 2, for KFUM'erne lavede også fem mål. Aalborgenserne førte 3-1 ved pausen. SSB førte to gange i slutminutterne, men det rakte altså kun til ét point. SSBs målscorere var: Michael Leeming 1, Mads Bo Christensen1 og Anders Meldgaard 3. } HATTRICK: Også i kampen mellem Gudumholm IF's serie 3-hold og Dall-Ferslev blev der lavet hattrick. Det var René Pedersen fra Dall-Ferslev, som var afgørende for GIFs nederlag på 2-4. Christian Hjorth og Jens Ladefoged scorede for GIF. - Vi er for flinke og vi mangler noget "vildskab", forklarer GIF-træner Peer Kristensen. } AFBUD: Dokkedal-klubben IF Vagten kunne ikke stille hold til weekendens kamp i serie 5 og tabte derfor på papiret 0-3. Hvis det lykkes at mønstre 11 mand, så er næste opgør på fredag ude mod Øster Hornum IF.