Genganger brød ind i landejendom

Røverier 14. januar 2003 07:00

Fredag mellem klokken 7.45 og 14.45 brød en tyv ind i en landejendom beliggende på Aalborgvej. Herfra stjal han/hun blandt andet 15.000 kroner i kontanter samt en del vin, cigaretter og smykker. Ifølge politiet er der ingen tvivl om, at tyven har været inde i ejendommen før, for vedkommende vidste præcis, hvad han/hun skulle gå efter. Tyven fandt, som landbetjenten formulerer det, "pengene et bestemt sted, hvor man normalt ikke kigger efter penge", og ifølge ham er der tidligere forsvundet penge fra netop det skjulested.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...