Trafikpolitik

Genindfør de bilfri søndage

FORURENING:Med dette læserbrev vil vi prøve at skabe en debat omkring det overdrevne forbrug af forurenende transportmidler. Hvorfor f.eks. ikke indføre en bilfri dag? Det er lige meget hvilken dag i ugen, det vil blive besluttet til. Det vil være en god idé at få det afprøvet i den moderne tid, som den er nu, og se, om det kunne få folk til at se positivt på dette tiltag. Målet med det vil være at skabe et renere miljø for alle. I Danmark er det største problem, at næsten alle har biler. Så det er for eksempel ingen undskyldning at sige: "Jamen, Danmark har jo kun København". Ja, det har vi, men selv om der er mange mennesker der, bliver der også forurenet rundt omkring i hele landet. Næsten uanset afstand til skole eller arbejde bliver bilen brugt i stedet for eksempelvis cyklen. Mange folk undskylder sig også med, at de har fået et godt job i en anden by, men hvis det job nu er så godt og man satser meget på det, hvorfor så ikke flytte til den pågældende by? Det ville være godt for det i forvejen hærgede miljø. I Danmark bruger alle deres køretøjer meget. Og når man så bruger dem meget kommer der også mange gasser fra køretøjets motor. Det er et stort problem, da vores ozonlag bliver nedbrudt, og det gør at det bliver varmere end nogensinde før. Hvorfor kører folk altid i bil lige meget hvor langt man skal? Hvorfor ikke bare tage cyklen eller et offentligt transportmiddel? Man burde indføre en regel om, at hvis man ikke havde mere end fem km på arbejde/skole, skulle man cykle. Også bare når man skal ned og hente noget i byen, skal man tage cyklen, for det ville helt sikkert løse en del af problemet. I 70'erne var der noget, der hed bilfri søndag. Det var på grund af den daværende oliekrise, der fik folk i knæ og tvang dem til ikke at køre. Det var den 6.12. 1973 bilfri søndag blev indført i Danmark. Det har været besluttet siden i København, nærmere betegnet weekenden 21.-22. 9. 2002, men blev aflyst, fordi der var topmøde i Bella Centret, arrangeret af en stor organisation. Danmark burde snart indse, at verden bliver mere og mere forurenet, og det kan der sættes en stopper for ved at skære ned på benzindrevne køretøjer. Måske burde folk bare selv tage initiativ og droppe bilen og tage cyklen eller et offentligt transportmiddel. På den måde kan vi måske leve lidt længere tid. Vågn op og duft verdens undergang.