Genkendte sig selv på overvågning og tilstod

20-årig mand dømt for tre indbrud og kassedyk i Spar

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Det var først i byretten mandag eftermiddag, at en 20-årig mand erkendte at stå bag tre indbrud og et kassedyk foretaget mod fire forskellige Spar-butikker i september og oktober sidste år.

Politiet lå nemlig inde med gode overvågningsbillede fra alle tre indbrud.

- Derfor kunne han godt genkende sig selv, da det blev vist i retten, så han tilstod, oplyser anklager Sebastian Knop Reventlow.

Alt for godt øje til Spar

Den 20-årige modtog også dommen på tre måneders fængsel.

Derimod ville han ikke oplyse navnene på sine medgerningsmænd ved indbruddene.

Det første fandt sted fredag aften 23. september mod Super Spar i Vestbjerg. Her stjal han buskort for godt 25.000 kroner og cirka 22.000 kroner i kontanter.

Med i kassedyk

Næste indbrud var i Super Spar i Nørresundby og fandt sted natten til søndag 9. oktober. Udbyttet blev 1.200 kroner og taletidskort til mobiltelefon for en ikke opgjort værdi.

Endelig deltog den 20-årige i et mislykket forsøg på indbrud i Super Spar i Vadum blot 15 minutter efter indbruddet i Nørresundby.

Den 20-årige erkendte også sammen med en anden allerede dømt mand at have deltaget i et kassedyk 14. oktober, hvor der blev stjålet godt 7.200 kroner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
40.000 kunder ramt af strømafbrydelse
Luk