Gennem kommunen i kørestol

Turistbureaet er let tilgængeligt, men rådhuset er ikke let at besøge for en kørestolsbruger

HALS:Bodil Hovmark fra Hals har netop parkeret den blå handicapbus foran turistbureauet i Hals. Langsomt sænker hun sig selv og den elektriske kørestol ned med liften. Hun er nemlig taget på rullende reportage med NORDJYSKE Stiftstidende. Turistbureauet i Hals, er et skoleeksempel på, hvordan man skal indrette en bygning, så den er tilgængelig for handicappede. Og netop fysisk tilgængelighed er en del af den handicappolitik, som byrådet i Hals snart skal tage stilling til. Den nye politik tager udgangspunkt i FNs standardregler om lige muligheder for handicappede. I den nye politik, som økonomiudvalget har godkendt, kan man læse, at den fysiske tilgængelighed er en afgørende forudsætning for ligebehandling af handicappede. Hals Kommune vil derfor tilrettelægge den fysiske planlægning med henblik på at opnå uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed for handicappede borgere. NORDJYSKE Stiftstidende satte sig for at teste tilgængeligheden anno 2003 og bad derfor lokalafdelingen af Dansk Handicap Forbund, der blev oprettet i 2000, fortælle om nogle af de gode og dårlige eksempler i Hals Kommune. Og tilbage ved turistbureauet har formanden Willy Øgaard Nielsen kun roser til overs for indgangen. Her fører en rampe op til indgangsdøren, og der er et gelænder, som gangbesværede kan holde fat i. - Lige nøjagtigt sådan der skal den se ud, siger han. Dansk Handicap Forbund blev inviteret med til planlægningen af indgangspartiet og var i øvrigt med til at få lavet tre normale parkeringspladser om til to handicappladser på parkeringspladsen foran turistbureauet. Længere nede på havnen i Hals er det ikke roser, der bliver smidt med, da kørestolen stopper foran de bænke, der er stillet op på havnen, så man kan nyde udsigten ud over vandet. Bænkene er placeret på en granitforhøjning, og de kan ikke forceres af Bodil Hovmark, så hun må blive i kørestolen. - Du kan godt se, at det ikke er smart, siger Willy Øgaard Nielsen, der selv er gangbesværet. I stedet havde han hellere set, at bænkene var holdt i niveau med havenkajen, og desuden skulle der være en anden belægning. - Granit er pænt, det skal bare ikke ligge der, hvor folk skal gå, siger han. Rundt omkring i kommunen er mange gode og dårlige eksempler, når det gælder fuld tilgængelighed for handicappede, som man kan se i artiklens faktaboks. Rådhuset i Gandrup er ikke med i det gode selskab. - Hals Kommunekontor er ikke tilgængeligt, det gør ikke noget, hvis man renoverer det, siger Willy Øgaard Nielsen. Han vurderer, at hvis rådhuset skal være fuldt tilgængeligt, så skal der laves et nyt indgangsparti, der skal lægges en ny belægning foran indgangen, ligesom rådhuset skal have indrettet et handicaptoilet. Lokalafdelingen af Dansk Handicap Forbund har ellers et godt samarbejde med Hals Kommune i dag, understreger formanden. Dyrt at vente Inden der sættes gang i et nyt byggeri beder teknisk forvaltning bygherren om at kontakte lokalafdelingen, så den nye bygning også bliver handicapvenlig. Laurits Søgård Christensen, der er kasserer i foreningens bestyrelse, peger på, at der er økonomi i at tænke de handicapvenlige løsninger ind i et nybyggeri. Det behøver ikke at koste mere at lave en handicapvenlig bygning, men det gør det, hvis man først bagefter skal til at rette op på eventuelle fejl. Lokalafdelingen, der i dag har 60 medlemmer, vil gerne rådgive gratis, hvis der er spørgsmål omkring nybyggeri. Med hensyn til handicaptoiletter, så mener Willy Øgaard Nielsen, at man er ved at være godt med, og man tænker sig om. Forkert indrettet Desværre ser han stadig eksempler på, at der på mange handicaptoiletter er for langt mellem toilettet og håndvasken. Lokalafdelingen arbejder i øvrigt på at købe en handicaptoiletvogn, der kan bruges ved større arrangementer. Man har søgt forskellige fonde om penge til vognen, der koster omkring 85.000 kr. Med hensyn til p-pladser for handicappede, der skal have lidt mere plads, når de skal ud af bilen, vurderer formanden, at der generelt er for lidt p-pladser i kommunen. Han oplever også, at der generelt mangler en respekt for at frede de specielle handicappladser hos almindelige bilister. Pladsen snuppes Ifølge Bodil Hovmark så oplever hun, at handicappladsen er optaget af folk, der egentlig skulle benytte de almindelige parkeringspladser. - Folk, der lige skal ind og handle, de snupper den, siger hun. Selv er formanden Willy Øgaard Nielsen engang blevet truet af en mand, der ulovligt havde parkeret på en handicapplads. Et plus er dog, at parkeringsvagterne ikke er så hurtige til at udskrive regninger, når der ligger et handicapskilt i forruden. - Det giver lidt frihed, men jeg vil sige, at der er ikke nogen af os, der ikke hellere ville undvære at have begrænsninger i bevægelsesfriheden.