Gennembankede hustru i brandert

En mand i 40'erne fra Himmerland er idømt tre måneders fængsel for grov vold mod sin kone.

En mand i 40'erne blev mandag idømt tre måneders fængsel i Retten i Aalborg for grov vold mod sin kone. Volden fandt sted over to omgange i november og december sidste år, hvor manden blandt andet slog og sparkede sin kone, nikkede hende skaller og i et af tilfældende pressede en rødvinsflaske ind i munden på hende. Hustruen fik mindre blødninger i hjernen, skader ved øjene og brud på næsen under den grove vold. Alkohol og vold I retten forklarede både mand og kone, at når de fik for meget at drikke, så kom de op at skændes, og manden blev voldelig, oplyser anklager Birgitte Nymark. Manden er ikke tidligere straffet. Han modtog dommen. Birgitte Nymark oplyser, at der senere vil komme en erstatningssag, når omfanget af kvindens skader er kendt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.