Gennembanket på gaden
Ung mand blev slået og sparket af gruppe i Hadsund
HADSUND: En 22-årig mand fra Hadsund blev natten til lørdag udsat for tilsyneladende umotiveret vold, da han var på hjem efter en tur i byen i Hadsund.
På Mejerigade blev den unge mand standset af en gruppe på fem-seks personer, der gav sig til at slå og sparke ham.
Optrinnet skete mellem klokken 3 og 5 lørdag morgen, og ifølge Lokalpoliti Himmerland kendte den unge mand angiveligt ikke gerningsmændene.
- Så vi hører meget gerne fra vidner, der har set noget natten til lørdag, siger politiassistent Mikkel Brügmann.
Eventuelle vidner kan kontakte politiet på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.