Hirtshals

Genopbygningen er igang

HIRTSHALS:Knap var ilden slukket i går, før borgmester Knud Størup kunne meddele, at der var nedsat en styringsgruppe, som er igang med at udvikle planerne for et nyt Oceanarium. Gruppen bestyr af bestyrelsesformand Ole Albæk, borgmester Knud Størup, museets daglige leder Nga Phan og direktør for Nordsøcentret, Poul Pedersen. Desuden er der nedsat nogle projektgrupper, hvis arbejde endnu ikke er nærmere defineret. - Nu skal vi først have overblikket, før vi går i detaljer. Men det kommer til at gå stærkt, sagde Knud Størup, som kaldte branden for ”en dyr lærdom” med henvisning til, at der hverken var automatisk brandmelding til Falck eller sprinkleranlæg i Oceanariet. - Men nu skal vi fremad. Dette er dag 1, sagde han.