Genoplivet fodboldspiller med i danseshow

Fabrice Muamba, som var livløs i 78 minutter i fodboldkamp i marts, skal deltage i et danseshow.

Genoplivet fodboldspiller med i danseshow

Mange fodboldfans vil huske Fabrice Muamba som manden, der lå livløs i 78 minutter efter et hjertestop midt under en FA Cup-kamp i marts.

Men fremover vil den tidligere Bolton-spiller måske også blive husket for sine labre dansetrin.

I hvert fald skal Fabrice Muamba medvirke i en juleudgave af det engelske danseshow Strictly Come Dancing. Det skriver BBC.

Den 24-årige eks-fodboldspiller fra DRCongo er blevet tvunget til at slutte sin fodboldkarriere efter den dramatiske episode på White Hart Lane 17. marts i år.

Han blev udskrevet fra hospitalet 16. april, men i august besluttede han efter besøg hos en specialist at indstille håbet om at vende tilbage til fodboldens verden.

- Siden mit hjertetilfælde, og siden jeg blev udskrevet fra hospitalet, har jeg været meget positiv i forhold til chancen for at genoptage karrieren og spille for Bolton, sagde Muamba til Boltons hjemmeside i august.

- Men som del af min genoptræning rejste jeg i sidste uge til Belgien og søgte råd fra en specialist. Han havde ikke de nyheder, som jeg havde håbet på, og derfor stopper jeg min karriere i professionel fodbold.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.