Genoptræning under pres

Ekstra medarbejder og forlænget aftale med private fysioterapeuter kan føre til kortere ventetid

- Genoptræning skal helst sættes hurtigt i gang, betoner sundhedsudvalgsformand Poul Bergmann (S)

- Genoptræning skal helst sættes hurtigt i gang, betoner sundhedsudvalgsformand Poul Bergmann (S)

Det skal også de kommende to-tre år være muligt for borgerne at gå til genoptræning hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Udvalget for sundhed og omsorg vil dog justere den aftale, der har været i kraft siden efteråret 2008, og som udløber til juli. Håbet er, at de private kan aflaste den kommunale genoptræning, som navnlig i 2009 oplevede et stigende patientpres. Privatpraktiserende fysioterapeuter kan byde ind på ukomplicerede forløb, hvor det alene handler om genoptræning af knæ eller ryg, efter at patienten er udskrevet fra sygehuset. Men det må ikke være dyrere end den pris, kommunen selv kan klare genoptræningen for. Den mere specialiserede genoptræning i Mariagerfjord Kommune håndteres som hidtil af den kommunale genoptræningsklinik på Brogade i Hobro samt genoptræningen i Hadsund - her fra skiftende lokaliteter. - Genoptræning skal helst sættes hurtigt i gang - ellers falder borgeren tilbage i en dårlig tilstand. Det er meget uheldigt, siger udvalgsformand Poul Bergmann (S). Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, onsdag