Genoptræningen bevares i Brønderslev

Den nordjyske sygehusstruktur forbliver stort set uændret.

Sygehuset i Farsø bevarer det antal senge til medicinske patienter, som man har i dag. Arkivfoto

Sygehuset i Farsø bevarer det antal senge til medicinske patienter, som man har i dag. Arkivfoto

Det er facit, efter at politikerne i regionsrådets forretningsudvalg mandag behandlede et forslag til ny sygehusplan fra embedsmændene. I rapporten lagde embedsmændene op til, at der skulle være sygehusfunktioner i to eller måske tre byer færre end i dag. Men regionspolitikerne er slet ikke til sinds at gå så langt. Ingen lukning på Mors De piller derfor hovedparten af de foreslåede strukturændringer ud af forslaget, før det sendes i høring de kommende måneder. Det betyder blandt andet, at rehabiliteringen af patienter, der har fået en hjerneskade, fortsat skal ske i Brønderslev, og at der ikke - som foreslået - byttes rundt på funktionerne mellem sygehusene i Himmerland. Dermed bevarer sygehuset i Farsø det antal senge til medicinske patienter, som man har i dag. Sygehuset på Mors, som embedsmændene foreslog nedlagt, skal også bevares, lyder meldingen fra politikerne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.