Genskab respekt

For bare tre-fire år siden gik alting ufatteligt godt i Danmark, vi kunne, ifølge de glade politikere, købe hele verden. Der var ingen ende på, hvor fantastisk tingene gik, hele verden lå for vore fødder. Realiteterne har nu indhentet os, og den globale krise rammer nu, de der var overmodige, med dobbelt kraft. Danmark har altid i hovedparten fået sine indtægter fra tre erhverv: skibsfart, industri og landbrug. Disse tre erhverv har gennem generationer været fundamentet for Danmarks indtjening. I søndagens NORDJYSKE (22.1.) udtrykker formand for DI, Peter Rindebæk, med rette sin forargelse over politikere udtrykker følgende: At industrivirksomheder som Aalborg Portland ikke kommer til at spille en rolle, når det gælder fremtidens arbejdspladser, næ nej fremtiden tilhører de "grønne" virksomheder, siger de kære politikere. Uansvarligheden fra unge politikere, der aldrig selv har deltaget i nogen produktion, kender åbenbart ingen grænser. Tilsyneladende er en politiker klogere jo yngre og mere uerfaren vedkommende er. De store industrivirksomheder har altid været en særdeles vigtig del af erhvervslivet, ikke mindst en virksomhed som Aalborg Portland, der har skaffet levebrød til tusindvis af mennesker i generationer, en virksomhed man ikke kan tillade sig at tale nedsættende om. Denne manglende respekt for mennesker og virksomheder, der holder hjulene i gang, kender vi til i stor stil i landbruget. Vi har med flid og energi skaffet milliarder til landet og 10tusindvis af arbejdspladser. Landbruget står for 60 pct. af Danmarks netto valutaindtjening og beskæftiger direkte tæt ved 150.000 mennesker. I hele fødevareklyngen beskæftiges op mod 300.000 mennesker, dertil kommer mindre næringsdrivende, håndværkere m.fl. Jeg vil vove den påstand, at uden et velfungerende landbrug vil Danmark på det nærmeste gå i stå, når man undtager den såkaldte gyldne banan der går fra København over trekantsområdet og til Aarhus. Bæredygtigt Landbrug har nu i to år kæmpet indædt mod et lov kompleks kaldet grøn vækst. Love, som var opfundet af embedsmænd og politikere under den forrige regering og nu gennemført og vedtaget af de samme embedsmænd og den nuværende regering. Lovene har beviseligt ingen nævneværdig miljømæssig værdi og er kun blevet til, for at tilfredsstille nogle få grønne organisationer, som repræsenterer under fire pct. af den danske befolkning og i håbet om at, alt hvad der er grønt sælger godt for en politiker, nøjagtig ligesom med debatten omkring Aalborg Portland. Hvor er grænsen for hvad vi skatteydere og selvstændigerhvervsdrivene skal finde os i af respektløshed for vores daglige virke og af erhvervshindringer, bestående i skatter, afgifter og restriktioner. I landbruget er vi i øjeblikket i den situation, at de nuværende indførte rammebetingelser for os, til sammenligning med vore nabolande inden for EU, er utrolig negative. Vores regeljungle er total uden vej og sti, reglerne krydser hinanden, så vi næsten er handlingslammede, indtjeningen og beskæftigelsen falder. Langt hovedparten af reglerne er kun indført for at samle stemmer og de såkaldte adfærdsregulerende afgifter er skjulte skatter. Vi kunne, uden at ødelægge miljøet, øge landbrugseksporten med yderligere 35 pct. Vi kunne øge beskæftigelsen i landbrugssektoren med 30- 40.000 personer og vi kunne øge skatteindtægterne fra landbruget med en betragtelig milliard formue. Hvis bare vi får lov! Der har altid været tradition for, at danskerne har organiseret sig i fagorganisationer og fagforeninger og der ud fra valgt de politikere, som man ønskede skulle repræsentere erhvervet eller medarbejderne. Nu er det tid til at tænke nye tanker. Skulle vi ikke arbejde sammen: arbejdere, fødevareproducenter og industrifolk? Har vi råd til at lade være? Vi i Udkantsdanmark er nødt til at tage vare på os selv, den gyldne banan gør det jo ikke. For landbrugets vedkommende vil en total implementering af Grøn Vækst-reglerne, ifølge beregninger, koste landsdelen 5-7 milliarder og 10-15.000 arbejdspladser. Fjernede man der i mod det umulige nuværende regel tyranni- og afgifts-virvar, kunne vi øge med det samme beløb. Så hvis bare vi får lov, kan der udrettes positive ting for landsdelen. Mon ikke situationen er den samme for de andre erhvervsgrene? Tiden er inde til samarbejde på tværs, til gavn for os alle i Nordjylland. Genskab respekten for erhvervene.