Skagen

Gensyn med afrikansk børnekor

SKAGEN:Hvis man trænger til en lille indsprøjtning af livsglæde, kan man glæde sig til den 17. august. Så får Skagen Kirke nemlig igen besøg af African Childrens Choir. Koret gæstede også Skagen for cirka fem år siden. Kormedlemmerne er sandsynligvis ikke de samme som dengang. De daværende kormedlemmer er formentlig og forhåbentlig kommet videre med uddannelse og arbejde. Siden 1984 har der været 27 forskellige kor. De består af forældreløse børn. Organisationen Ambassadors of Hope rekrutterer korene i forskellige afrikanske lande. Det kor, som i august besøger Skagen, består af 24 drenge og piger i 6-12 års alderen. Otte voksne lærere og instruktørere er med på turen. Undervejs på turneeen er der nemlig også skolegang. Hvis man har lyst til at være værtsfamilie for et par børn, kan man kontakte sognepræst Per Rasmussen.