Gensynsglæde på Rostrup Skole
50 år fejret med manér på skole og i hal
ROSTRUP: Det var godt med en solid krammer i kulden, og dem blev der givet mange af, da gamle skolekammerater mødtes i skolegården på Rostrup Skole lørdag eftermiddag.
Her blev flaget hejst, Ruth Olesen, Dorte Ladefoged og formand for den forholdsvis nye Rostrup Privatskole, Peter Erik Pedersen holdt taler og glædede sig over, at skolen, der blev nedlagt som kommuneskole for halvandet år siden, stadig er nerven i lokalsamfundet.
Skolen, der fyldte 50 år 28. februar, fik et nifoldigt leve og sangen om livstræet, før de flere hundrede deltagere rykkede indenfor og fandt hinanden på kryds og tværs, fik kaffe og en god snak om gamle dage.
Festlighederne sluttede med stor fest for 284 deltagere i Ardenhallen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.