Udlændingepolitik

Gentag ikke

SÆRLOV:321 afviste palæstinensere flygtede i 1992 til Blågårds Kirke på Nørrebro. En særlov, hvor R, S og SF stod bag, fik gennemtrumfet opholdstilladelse til palæstinenserne. Kriminalitet er begået af ca. en tredjedel af denne gruppe, og to tredjedele af gruppen levede i 2005 på offentlig forsørgelse. Integrationen er mislykket, udtalte daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj. De afviste irakere håber på samme måde at undgå hjemsendelse til et Irak, hvor der nu i mange egne er mulighed for at leve i fred. Den verserede nyhed om Bagdad som turistmål for herboende irakere understreger i høj grad, at forholdene må være blevet bedre. Den katastrofale flygtningepolitik og historien fra Blågårds Kirke må ikke gentage sig. Hjemsendelser vil betyde, at mange bekvemmelighedsflygtninge fra tre lande vil undgå Danmark, mens bølgen af indvandring ingen ende vil få, hvis de ”rigtige” holdningers naive snæversyn får gennemført flere ”synd for” særlove.