Genvalgt Rommedahl: Jeg greb ikke chancen

Dennis Rommedahl var tilbage i startopstillingen mod Bulgarien, men kantspilleren var ret anonym i 1-1-kampen.

Genvalgt Rommedahl: Jeg greb ikke chancen

I fredags mod Tjekkiet var han vraget fra start, men i tirsdagens VM-kvalifikationskamp i Parken mod Bulgarien havde Dennis Rommedahl tilbageerobret sin plads fra Nicolai Jørgensen på højre kant.

Rommedahl er dog skuffet over sig selv efter 1-1-kampen.

- Jeg spillede ikke godt nok. Det var svære betingelser for mig og de bolde, som jeg fik at arbejde med, de var ikke så lette at gøre noget ved, siger Brøndby-anføreren.

- Men det drejer sig ikke om mig. Jeg kæmper for holdet og gør, hvad jeg kan for at få andre fri, men i dag lykkedes det ikke med dybdeboldene. Det blev til luftdueller i stedet for, og dem tror jeg, at jeg vandt de fleste af.

- Jeg spillede en stabil kamp, men kom ikke med så meget offensivt, siger Rommedahl.

10 minutter inde i anden halvleg blev Rommedahl ved stillingen 0-1 skiftet ud og Nicolai Jørgensen sendt på banen i stedet for.

Daniel Agger udlignede efterfølgende til 1-1. Landsholdets anfører scorede sikkert på et straffespark.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst