Arentsminde

Genvandt petanque-titel

Jammerbugtens bedste doublehold fundet.

Kommunemestrene Grethe og Nels Andersen, Arentsminde, flankeret af til venstre andenpladsvinderne Ib Gundersen og Egon Larsen, Aabybro, til højre Inger Nielsen og Bent Vægter, Vedsted, der besatte tredjepladsen.

Grete og Nels Andersen fra Arentsminde genvandt Jammerbugtmesterskabet i petanque for doublehold, som blev afviklet på petanqueanlægget ved Langeslund skole med AIF's petanqueafdeling som arrangør i samarbejde med DGI Nordjylland. Andenpladsen gik til Ib Gundersen og Egon Larsen, Aabybro, og endelig gik tredjepladsen til Inger Nielsen og Bent Vægter, Vedsted. Stævnet kunne afvikles næsten uden gener fra det kraftige regnvejr natten før. Der var modtaget et par afbud, så det endte med, at kampen stod mellem 22 hold, repræsenterende Aabybro, Tranum, Vedsted og endelig Arentsminde. jd