Genvej til succes findes ikke

Aldrig før har der været så mange muligheder for at promovere sit musikalske talent. X Factor er en af dem. Nettet byder på mange flere. Men et er at blive kendt, noget andet er at leve af det

De tre X Factor-finalister: Jesper (tv.), Thomas og Tine (th.) Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

De tre X Factor-finalister: Jesper (tv.), Thomas og Tine (th.) Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

KØBENHAVN:Næsten 40.000 mennesker foran scenen i Parken. Flere end to millioner seere foran skærmen. Titlen som den bedste og en ventende pladekontrakt. Der er tilsyneladende alt at vinde for de tre finalister, der lørdag skal kæmpe om seernes stemmer i den sidste og altafgørende udgave af X Factor 2010. En sejr er et springbræt, en unik mulighed for at få det talent frem, man gerne vil dele med verden. Det er udsigten til virkeliggørelsen af en drøm. En drøm der de seneste år har skabt et vildtvoksende marked for diverse talentshows. I hundredvis af øvelokaler og på masser af teenageværelser blive drømmen om at blive kendt udlevet bag en computerskærm. Aldrig før har det været så nemt at få sin musik ud til så mange. Et par klik og du har sendt dit hjemmekomponerede hit til en musikkyndig i Sydtyskland og et par klik mere, så har du lagt dit bands debutvideo ud på nettet. Så uanset om du hidtil mest af alt har trænet din stemme under bruseren eller om du har en konservatorieuddannelse i ryggen, så har muligheden for at lufte dit talent sjældent været større. Spørgsmålet er så, om det er blevet nemmere at få succes. Her er et par bud fra to, der kender branchen indgående. Thomas Søie Hansen, musikredaktør, Berlingske Tidende: - Antallet af steder, man kan bruge til at slå igennem, er blevet flere, men der er også kommet mange flere at konkurrere med. Teknologien har muliggjort, at enhver idiot kan sætte sig ned og trykke på en optageknap, og så har man jo nærmest udgivet sin egen plade. Det er dog ikke ensbetydende med, at kvaliteten er vokset tilsvarende. 90 procent af det, der bliver udgivet er noget lort, der aldrig skulle have været udgivet. - De mange talentshows gør ikke noget godt for nogen. Tværtimod ødelægger de den reelle talentudvikling. Der er jo ikke opfundet nogen store stjerner på de her shows. Til gengæld skygger de for alt det gode, der trods alt kommer på markedet - og de giver hr. og fru Danmark en forfejlet oplevelse af, hvad der er talent. - Talent får man først og fremmest frem ved, at pladeselskaberne gør deres arbejde. Der er for få pladeselskaber, der investerer i udvikling af nye talenter, og det er et problem, for så tørrer brønden ud. Men ansvaret ligger jo også hos forbrugerne, der skal være mere nysgerrige og turde købe andet end den musik, der står på hylden nede i supermarkedet. Claus Thune, marketing- og kommunikationsdirektør, Sony Music: - Den teknologiske udvikling har gjort, at det er nemmere for musikere at indspille og distribuere deres sange på egen hånd. Omvendt har det også gjort, at der er rigtigt mange om buddet. Så det er ikke blevet nemmere at få et bredt gennembrud, men afstanden mellem kunstner og et nichepublikum er afgjort blevet kortere. - Når vi tager en kunstner ind, så er det blandt andet ud fra en overvejelse om, at vi gerne vil have et så varieret udbud af kunstnere som muligt. Vi vil have noget for enhver smag. Og vi vil have en blanding af etablerede kunstnere og unge kunstnere under udvikling. For investerer vi ikke i talent, hænger vores forretning ikke sammen i længden. - Man kan absolut godt få succes gennem et talentshow. Og det er der også en lang række eksempler på. Josh Stone, Kelly Clarkson, Julie Berthelsen, Maria Lucia og så videre. I forhold til X Factor er showet fortsat så nyt, at det er umuligt at sige, hvad der kommer til at ske med vinderne på sigt. Det kommer jo også an på, hvad kunstnerne selv ønsker. - Omtale alene skaber ikke en sællert. Det gør kvalitet, og derfor tager vi vores X Factor-udgivelser seriøst. Det forhindrer os jo ikke i at opdyrke andre talenter. Sony Music har mere end 150 udgivelser om året, så det siger sig selv, at vi også bruger en masse ressourcer på at opbygge og pleje kunstnere over en bred kram. - Der findes selvfølgelig ingen endelig formel på, hvordan en kunstner bliver langtidsholdbar. Men de har ofte det fællestræk, at de hele tiden bliver bedre til det, de gør bedst, samtidig med at de løbende tilføjer nye elementer. Det holder både kunsten og fortællingen om kunstneren frisk.