Geo, Niarn og Anne K synger gratis!

ANRs Støttepædagogerne har lavet en støttesang til fordel for Ungdommens Røde Kors. Du kan hente sangen her - helt gratis!

Det lykkedes Niarn, Geo og Anne Kejser at samle 262.000 kroner ind til Ungdommens Røde Kors. Foto: Benita Dreyer-Andersen

Det lykkedes Niarn, Geo og Anne Kejser at samle 262.000 kroner ind til Ungdommens Røde Kors. Foto: Benita Dreyer-Andersen

- Deres liv er ikke glitter og glans / de har det sværere end Anne K i "Vild med dans". Sådan lyder en af linjerne i den spritnye støttesang som ANRs morgenradiohold Støttepædagogerne bestående af Geo, Niarn og Anne Kejser har lavet. Niarn og produceren AK står bag tekst og beat, mens Geo, Anne Kejser og ANRs vært Søren Krogh udgør nogle gode korpiger. URK! Sangen hedder 'URK', som står for Ungdommens Røde Kors. De arbejder for, at udsatte børn i Nordjylland kan få bedre vilkår. De arrangerer blandt andet lektiecafeer, pigeklubber og events for regionens asylbørn. Hent sangen gratis Støttepædagogernes sang, URK, kan downloades her. Det koster ingenting at hente sangen, men det ville være god stil at donere 100 kroner til Røde Kors, da det nu går til at godt formål. Du kan donere 100 kroner ved at sende en sms med ordlyden 'HELT' til telefonnummer 1919. Lyt med hver morgen i denne uge, når Støttepædagogerne samler penge ind til Ungdommens Røde Kors på ANR mellem klokken 6 og 10.

Forsiden